Nyhedsbrev 18.11.09: Bedre lydoplevelser på festival 2010 - deltag i innovationen
Netværket har etableret samarbejde med festivalerne i Roskilde og Nibe om at fremme udvikling af nye og bedre lydoplevelser gennem innovative koblinger af teknologier, kunstneriske udtryk, service og oplevelseskoncepter.
Du har som medlem mulighed for at være med til at udvikle og kvalificere ideerne.
Har din virksomhed innovative teknologier, som kan give forbedret lydkvalitet, tilbyde nye udtryksformer for kunstnerne
– eller fremme interaktivitet med publikum, så klik ind.
Byg videre på kataloget
På dette års festivaler deltog mere end 30 forskere og repræsentanter for virksomheder i netværkets ture på bagscenearealerne og fik lejlighed til at tale med lydteknikere og managers.
Ideerne fra dette års festivaler er nu samlet i et katalog, og du kan klikke videre på hver enkelt ide og komme med forslag. Du kan også komme med nye ideer. Klik her
Hvad er festival-publikummets lydvaner og præferencer??
Vi gennemførte 100 interviews med publikum for at få et billede af, hvad en god lydoplevelse er for publikum.
Vidste du for eksempel, at det gode gamle stereo-anlæg nu er nede på 3. pladsen som unge menneskers anlæg til musikafspilning?
Du kan læse meget mere om musikvaner og lydoplevelse fra undersøgelsen her
Vinduet står åbent til 7. december
På hjemmesiden kan du læse mere og se ideerne i deres nuværende form. Vi håber, at mange af jer vil gå ind og være med til at kvalificere og konkretisere ideerne i denne åbne udviklingsproces.
Mandag d. 7. december er deadline for bidrag.
Herefter vil vi i samråd med festivalerne evaluere og prioritere forslagene.
I det nye år indkalder vi til møde, hvor de bedste forslag vil blive præsenteret.
More like this
- Bedre lydoplevelser på festival 2010-11
- Nyhedsbrev 05.08.10: Et godt tilbud - deltag som medlem af DANSK LYDTEKNOLOGI på Eusipco 2010
- Nyhedsbrev 11.08.10: LAST CALL - deltag som medlem af Dansk Lydteknologi på EUSIPCO 2010
- Improve the sound experience at festivals 2010-11
- Nyhedsbrev 31.08.10: Indbydelse til gå-hjem-møde om bedre lyd i telte 8. september kl. 15-17 i Hørsholm
