Jeg deltog i netværkets arrangement ved Roskilde Festival 2010 og jeg vil gerne sige en varm tak for invitationen.

Nogle iagttagelser kommenteres i det følgende.

De retningsbestemte bashøjttalere er øjensynligt kørt ind med en gaffeltruck og blot læsset af. Jeg tror der kunne vindes meget i baskvalitet ved mere omhyggelighed i opstillingen af dem. Delefrekvensen til hovedhøjttalerene (de store line-arrays) er vel omkring 100 Hz, hvor bølgelængden er 3,4 m, så når forskellen i afstand fra bashøjttaler og hovedhøjttaler til lytteren er større end en kvart bølgelængde (0,85 m) vil det give problemer med interferens på grund af faseforskellen, der overstiger 90 grader. Det vil ske i det vigtige område en elbas arbejder ved og vil lede til uregelmæssig styrke af de enkelte toner.

Problemet er sandsynligvis at arrangere de retningsbestemte bashøjttalere, så de både dækker det ønskede område og står tæt på hovedhøjttaleren, men det må være muligt at stille kasserne ovenpå hinanden og i umiddelbar nærhed af hovedhøjttalerene. De måder jeg så opstilling gennemført på, var som hovedregel lodret orientering af line-array og horisontal orientering af de retningsbestemte bashøjttalere. Den opstilling umuliggør kontrol af fasen mellem de to grupper af højttalere for en person der bevæger sig rundt foran arrangementet. Endelig vil de retningsbestemte bashøjttalere, der arbejder i fase, rette energien i de retninger hvor fasen passer. Det vil give varierende lydtryk i forskellige positioner foran arrangementet og dertil varierende lydtryk som funktion af frekvensen. Kasserne skal ovenpå hinanden for at sprede lyden horisontalt og de skal være maksimalt 0,85 m til de nærmeste enheder i hovedhøjttaleren. At lyden bliver uregelmæssig i det lodrette plan over gulvhøjde generer kun gråspurvene.

Ved dækning af større arealer benyttes line-arrays bestående af rigtig mange højttalere. En del af disse var arrangeret i en nydelig konveks bue, der sandsynligvis skal give en sfærisk bølgefront (punktformet lydgiver). Jeg ved fra Meyer Sounds hjemmeside at der gøres et stort nummer ud af dette emne, men hvorfor egentlig. En lodret linje af højttalere vil tilnærme en cylindrisk bølgefront hvor lydtrykket aftager med 3 dB per fordobling af afstanden, og hvor lyden i teorien ikke spredes i det lodrette plan, hvorimod en sfærisk bølgefront har et lydtryk der aftager med 6 dB per fordobling af afstanden, og hvor lyden spredes mest mulig.

Idealet burde være et konstant lydtryk indenfor en vis afgrænsning, og måske er det en kættersk tanke at bue kæden af højttalere konkavt, med de midterste højttalere skubbet lidt bagud, men i teorien skulle det give en hulspejlsformet bølgefront, der koncentreres i et punkt foran højttaleren. Det vil kunne kompensere for afstandsreduktionen i lydtryk indtil en vis afstand fra højttalerarrangementet, hvorefter lyden spredes på den sædvanlige sfæriske form.

I et af teltene var der ophængt en tung lærreddug bagved kontrolpulten, måske for at skærme mod lys udefra. Det havde to uheldige egenskaber. For det første gav det et tydeligt ekko ude på dansegulvet, hvilket jeg ikke tror at de dansende vil værdsætte. For det andet hæver det lydtrykket ved teknikken, der står tæt på lærreddugen. Ved lave frekvenser fordobles lydtrykket (6 dB), og ved middel og høje frekvenser bliver frekvensgangen uregelmæssig på grund af interferens, hvilket vil være en komplikation når teknikken skal vurdere lydbilledet.

Ekkoet kunne man mindske ved at benytte et lydgennemtrængeligt materiale, eller ved at hænge noget dæmpemateriale op foran lærreddugen. Andre muligheder var at folde lærreddugen i store, dybe og uregelmæssige folder for at udnytte diffraktion til spredning af lyden, eller simpelthen ved at bue lærreddugen så ekkoet spredes over et større område og med noget mindre tilbagekastet lydtryk til følge.

Med venlig hilsen

Tore Skogberg