Deltagere til Musikzonens forskerseminar søges
Tirsdag d. 18. maj.
Forskerseminar på CBS.
Musikzonen er i øjeblikket i gang med at konstituere et vidensområde der både omfatter forskning og praktisk viden om musik, herunder bl.a. nye forretningsmodeller inden for musikbranchen, anvendelse af musik til terapeutiske formål og til at fremme stemninger og følelser.
Den 18. Maj holder vi et forskerseminar på CBS fra kl. 13-18. Vi arbejder på at invitere et begrænset antal oplægsholdere fra forskermiljøerne til at holde korte oplæg. I den forbindelse vil vi gerne i kontakt med personer, der kan bidrage med relevant forskning og viden. Formålet med seminaret er at få et foreløbigt overblik over, hvad der sker på området. Vi forestiller os at seminaret bliver startskuddet til igangsættelse af en arbejdsgruppe, der selv skal arbejde videre med sine visioner og planer til kommende møder.
Send gerne en mail, hvis du kender nogen eller selv er interesseret i at deltage. Vi vil gerne have nogle stikord om, hvad du arbejder med, for at kunne danne os et overblik over den viden der findes.
Kontakt Tore Kristensen, CBS på tk [dot] marktg
cbs [dot] dk
