Rugekassen

Rugekassen er en ramme om netværkets matchmakingaktiviteter, hvor kreative opfindere, kunstnere og iværksættere kan indgive ide og koncept. Kommunikation foregår via mail og telefon.

Rugekassen fungerer som en screeningsfunktion for de indsendte ideer eller koncepter, der måske ikke passer til Projektbørsen. Sekretariatet har allieret sig med et netværk af forskere, ingeniører og innovationseksperter, der kan foretage en visitation af ideer, koncepter og teknologier og vurdere potentialet. Sekretariatet vurderer desuden henvendelserne ud fra de øvrige muligheder, der findes, i form af diverse ordninger og puljer.

Hvis du har en idé

I forbindelse med forskellige modnings- og matchmaking-funktionerne har medlemsvirksomhederne lige adgang til mulighederne. Vi behandler desuden ideerne fortroligt og sender efter aftale med dig, ideen til høring hos eksperter på universitet eller virksomhed. Hvis det vurderes som nødvendigt, kan der underskrives en NDA (Non Disclosure Agreement).

Hvis du har en forespørgsel eller en ide kan du rette henvendelse til sekretariatatlydteknologi [dot] dk. For yderligere sekretariatskontakt se her.

Matchmaking dag d. 23. februar 2010.

Mulighed for pitch  – åben matchmaking
Du ønsker opmærksomhed omkring din ide og kontakt til virksomheder, forskere og investorer, som kan give den et spark videre frem. Indsend din forretningsidé eller koncept til sekretariatatlydteknologi [dot] dk. Vi kvalificerer den med eventuelt opklarende spørgsmål og uddybning. Herefter sendes den til ekspertpanelet til kommentering og yderligere kvalificering. Ekspertpanelet udvælger 6-8 ideer, som forberedes til en 15 minutters præsentation inklusive teknologisk demo + forretningside på et matchmakingarrangement. (første afholdes d. 23.02.10 på VEGA i København.)
Du bestemmer selv i hvilket omfang, der lukkes op for posen, og netværket garanterer ikke for nogen form for fortrolighed eller beskyttelse af din ide.
Share and Dare - er mottoet. Synlighed og opmærksomhed er den åbenlys gevinst for pitcheren.