Musikzonen og WhoEver Management inviterer til speedmeeting og LIVE-musik.

Musikzonen afholder vanen tro netværkscafé den sidste torsdag i måneden. For at komme lidt ud i den virkelige verden har vi taget imod WhoEvers tilbud om at lægge faciliteter til denne måneds café.

Caféen afholdes den 30. september kl. 15.00-17.30 i WhoEvers lokaler i Larsbjørnsstræde 21.

Dagens program indeholder 2 dele (med mulighed for at tilmelde sig hver del for sig).

Første del er speedmeetings, hvor ca. 20 deltagere får mulighed for at møde andre aktører i og udenfor branchen. Hvilke muligheder er der for vækst i musiklivet i forhold til dig selv og dit netværk. Og hvilke kunder ønsker du at komme i dialog med.

I anden del af arrangementet bevæger vi os helt ud til musikerne. Esben Just fortæller og spiller sig gennem oplægget "Livet som udøvende musiker - fra sponsor til spillested og retur". Der vil være kaffe, øl og vand samt mulighed for networking undervejs og efterfølgende.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her